
I det næste nummer af det spanske PSM magasin bliver der afsløret endnu flere detaljer omkring multiplayerdelen i Rockstar Games' kommende Grand Theft Auto IV. Der afsløres bl.a., at der i alt vil være 15 forskellige spiltyper med mulighed for at tilføje politi og mennesker, der frit går rundt.
Opretter man selv en server, kan man bestemme, hvor mange våben, mennesker, politi og hvor meget trafik, der skal være.
Der vil være mulighed for at vælge forskellige karakterer, og man kan desuden også bestemme, hvor mange runder man skal køre, når man kører race.
Spilleren kan både skyde, stjæle hinandens biler og kaste med grenader i spillets race-mode.
Cops 'n' Crooks byder på to hold, hvor det ene hold (politiet) kan se på raderen, hvor det andet hold befinder sig. 'Crooks' holdet har dog ikke denne mulighed.
I
Mafia Work er alle på samme hold, undtagen en person, som alle de andre spillere skal finde og dræbe.
Hangman's Noose indeholder co-op missioner, hvor man skal eskortere en mafiamand gennem byen, og forhindre politiet i at fange ham.
Multiplayerdelen vil understøtte op til 16 spillere, og der bydes på følgende spiltyper:
- Deathmatch
- Team Deathmatch
- Mafia Work
- Team Mafia Work
- Race
- GTA Race
- Cops 'n' Crooks
- Hangman's Noose
- Deal Breaker
- Turf War
- Car Jack City
- Bomb Da Base I
- Bomb Da Base II
- Free Roam
Grand Theft Auto IV er klar i butikkerne verden over den 29. april til både PlayStation 3 og Xbox 360.