En hæs væsen lyder bag mig, mens jeg spankulerer ned gennem den mørke mose. Hurtigt får jeg vendt mig og står ansigt til ansigt med et slimet monster, som jeg genkender fra mine utallige rejser. Monsteret er en ”drowner”, dens hænder er befængt med klamme bylder og ånden fra dens enorme mund lugter fælt af død og fordærv.

Den har set sig lun på det delikate kød, der sidder på mine knogler. En brav mand ville blive ligbleg ved synet af dette grotesk udseende væsen, men jeg er Geralt af Rivia, en Witcher, der har viget mit liv til at jagte disse onde skabninger. Jeg rækker efter mit sølvsværd og siger overlegent: ”You Stink!”. Med et hvinende sving rammer jeg væsnenet som rallende falder til jorden med en opsprættet brystkasse.



Som alle fans nok allerede nu har gættet, er det RPG klassikeren ’The Witcher’, der er tilbage med efterfølgeren: ’The Assassins of Kings'. Du har selvfølgelig hovedrollen som vores helt ’Geralt’ og som sådan, er du endnu engang blevet kastet hovedkuls ud i et fantastisk eventyr. Denne gang har noble fyrster fra det store kongerige sat en pris på dit hoved for mordet på Foltest, Konge af Temeria. Du er selvfølgelig uskyldig, og har som den eneste bevidnet, hvad der egentlig skete i kampens hede.

Du drager derfor ud for at finde den rigtige morder, så denne kan gøres til regnskab for sine gerninger og for at du kan rense dit navn. Det er dog ikke det eneste problem Geralt støder ind i.  Undervejs bliver du  inddraget  i et politisk drama, der ville slå skam over nudags politik. Kort sagt, har vi - uden at røbe  for meget,  krigsliderlige konger, der stræber efter magt, en gigantisk krig der udspiller sig fra rødderne og så dig – der  tilmed er fanget  midt i  herlighederne.

The Witcher 2 byder på sit helt eget, unikke univers, dværge og elvere bliver undertrykt af menneskerne og du finder oftest disse ikke-mennesker i byernes slumkvarterer, hvor de hyppigst bruger det meste af deres tid på at være så usynlige som muligt, mens de drikker sig igennem deres triste hverdag.



En stor del af spillet foregår i de lokale kroer / bodeller, hvor dine venner hellere end gerne vil lægge arm over et krus øl. Her  kan du også  udfordre kroens dybt fordrukne besøgene til et slag terninger eller en frisk omgang slagsmål.  Prikken over i’et er dog de mange lystne damer, der hellere end gerne vil lette vægten af din pung på mere end en måde.

Personligt har jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med ’The Witcher’ og set i lyset heraf, finder jeg præsentationen af hovedfigurene en smugle vag. De bliver kastet ind i historien, som om du burde have  kendt dem i årevis. Det  skaber dog ikke de helt store problemer, da du ofte kan finde dem på den lokale kro, hvor de lystigt  fortæller små anekdoter  som danner baggrund for deres  historie.



Grafisk er The Witcher 2 ovenud fantastisk. Ofte stoppede jeg op for at nyde de omgivelser jeg befandt mig i. Den måde hvorpå de grafisk har fået solen til at kaste skygger igennem de tårnhøje træer og spejle sig i det klare vand på, er forbløffende god. Det skaber et fantastisk liv til det allerede storslåede eventyr. Stemmeskuespillet er uovertruffen, en grov britisk accent kommer fra de figurer du interagerer med. Specielt dværgene er genialt præsenteret, de har deres helt egen måde, at kaste om sig med grove synonymer på, der får en til at  smile og vende tilbage til disse små væsner for lige  en gang til, at genopleve denne oplevelse.

Alle spil har sine små fejl. Desværre syntes jeg at The Witcher 2 har et par af slagsen. Styringen af Geralt er meget ujævn. Du kommer hurtigt ud for at en sten eller gren blokerer helt for din fremgang, så du er nødt til at stoppe op og gå uden om. Dette blandet med de enorme distancer du skal løbe for at komme frem og tilbage fra dine missioner, er en dårlig cocktail. Godt nok er omgivelserne vidunderlige, men når du har løbet den samme vej fire gange, for at lave fire forskellige missioner, så har du ligesom været der.



Men frygt ej, kampsystemet vil få dine tænder til at løbe i vand. Så vidt jeg har læst mig frem til, har spildesignerne valgt helt at skrotte det gamle system og skifte det ud med dette nye, veludviklede vidunder. De burde kalde hovedfiguren for ”Geralt, sværd-danseren af Rivia”, for det er bogstaveligt talt hvad han gør. Du får hurtigt kastet dig ud i en længere kombination af sving, hvor Geralt laver pyroetter med sit sværd i syngende bevægelser. Det ser  så lækkert ud, at man knapt kan vente med at lade de næste uheldige monstre eller banditter smage sværets magt.

Geralt har magiske egenskaber, bedre kendt som ’signs’. Her er det muligt at lave et beskyttende skjold, kaste ildkugler eller sågar forhekse folk. Som Geralt kan du  bruge ’signs’ både i kamp og i samtaler, så de bliver vendt til din favør.

Som alle andre RPG spil, er det et experience baseret system. I prologen får du kun lov til at træne dine basale Witcher evner, knivkastning, parrering og sejhed. Senere får du adgang til de tre hoved talent-trees, Sværdkundskab, magi og alkymi. Også her mangler spillet at vise sin kvalitet. Den måde alkymi er lavet på giver dig ikke rigtig nogen grund til, at bruge dine sparesomme points.

For det første, skal du dræbe bunker af monstre og plukke spandevis af blomster for at få materialer nok til at kunne lave dine eliksirer. Herefter skal du så sætte dig til at meditere, for at træffe valg om hvilke  eliksirer du vil  bruge. Det vil sige, du skal vide hvornår en kamp udfolder sig og herefter drikke eliksirer, der kan dække dig ind i kampen.

Du får heller ikke noget ud af, at sælge de farvefulde væsker som du har mulighed for at brygge, idet du slet ikke har  brug for penge i så stort et omfang, at du kan drage nytte af det. Det er meget synd at se et flot talent-tree spildt i et helt spil.



Selv om The Witcher 2 er et tungt action-præget spil, bruger du næsten lige så meget tid til samtaler, udforske mørke grotter og løse gådefulde missioner, som du gør på at hugge lemmer af de monstrøse skabninger, der står i vejen for dine mål. Spillet køres i det tempo du har lyst til, du kan vælge at følge spillets hovedmissioner eller begive dig ud for at hjælpe de angste indbyggere på nogle af de mange sidemissioner.

Spillet har som nævnt sine skønshedsfejl, der kunne gøres bedre. Størrelse og indhold taget i betragtning, er der dog kun tale om små fejl. Jeg brugte fem solide dage på at komme igennem spillet, og jeg morede mig hjerteligt fra start til slut.

The Witcher 2 har så mange twists and turns at man sagtens kan gennemføre det mere en en gang. Der er mulighed for at vælge forskellige veje og ydermere kan du selv sætte den sværhedsgrad, du syntes passer til din spillestil før spillet starter eller undervejs i hele spillet, hvis du ønsker større eller mindre udfordringer. Dette kan godt være nødvendigt. Personligt  befandt jeg mig i situationer, hvor jeg måtte sætte niveauet et tak ned for ikke at dø den ene gang efter den anden.

Alt i alt er The Witcher 2 et imponerene brag fra rollespilsgenren, absolut et af det bedre jeg har været igennem de seneste år. Den eventyrlige verden ser fantastisk ud, lyden er i top, det hele er så godt realiseret, og går i så godt spænd, at alle fans af denne genre vil nyde godt af dette originale  spil. Der har været store forventninger til The Witcher 2: Assassins of Kings, så hvis man kan se bort fra de langer distancer, der skal løbes gennem og den lidt kiksede styrring, så må jeg ærligt talt sige at drengene inde fra CD Projekt ikke skuffer. Dette er i sandhed et rollespil i særklasse.

Anmelderens karakter 9